Kristers Oplevelser

Konceptet bag tegneserien om Kristers Oplevelser er, at hovedpersonen Krister altid taler i palindromer: Alle hans replikker staves ens forfra og bagfra.  

Det bliver meget hurtigt gakket, og derfor dikterer replikkerne oftest handlingen snarere end omvendt. Fx siger Krister i historien Disruptive Innovation således: "En rarere merkonom i kimono kremerer Arne" - og så må historien, der bygger op til den replik, jo nødvendigvis rumme en merkonom, en person der er mindre rar end merkonomen, en kimono, en kremation og en Arne. Følg linket og læs, hvordan det udspiller sig.

Tegneserien er opfundet og tegnet af Kristian Pedersen, og Kristian og jeg har skrevet historierne og palindromerne i forskellige grader af samarbejde. Find Kristers hjemmeside her.

Vi har udgivet tre albums: Et på forlaget Hexameter, nemlig "Morfar emmer af rom" (2022), samt to på Forlaget Politisk Revy: "Seks nøgne sirener i seng ønskes" (2009) og "Løg og nisser, dressing og øl" (2014).

Nedenfor anmeldelser og interviews m.m. fra P1, P4, Weekendavisen, Politiken, Ekstrabladet, MetroXpress, Nordjyske Stiftstidende og Seriejournalen:

metroXpress.pdf
politikensBagside.pdf
Nordjyske_221109_s12.pdf